Spring til indhold

Astma?

Flere og flere især børn og unge mennesker får astma, og flere og flere tager derfor astmamedicin.

Den rigtige astmamedicin til den enkelte astma patient giver god virkning.

Astmamediciner har også nogle virkninger på mund og tænder, som man skal tage højde for.

Der findes forebyggende medicin – ofte med binyrebarkhormon -  og anfaldsmedicin.

Svamp og svampesporer findes hos de fleste mennesker normalt i munden. Når man bruger forebyggende medicin med binyrebarkhormon, ændrer man balancen i munden, og giver god mulighed for svampeangreb.

For tænderne er det vigtigt at skelne mellem medicin med indhold af sukkerstoffer fx glukose(druesukker) eller laktose(mælkesukker) og uden sukkerstoffer.

Når man bruger astmamedicin med sukkerstoffer tilsat, giver man de bakterier, der lever på tænderne, mere sukker at leve af, og dermed bliver der større risiko for huller.

Derfor børst tænderne før medicinen tages og hold generelt god mundhygiejne.

Skyl munden eller helst børst tænder, efter medicinen er taget.

Snak med lægen om evt. at bruge medicin uden tilsat sukkerstof.