Spring til indhold

Hvis dit barn slår tænderne?

Når små børn falder, er det ofte deres læber og fortænder det går ud over. Det ser tit meget værre ud, end det er, fordi det kan bløde meget. Hvis der kun er slået et lille stykke af tanden, kan man få den slebet hos tandlægen, så den ikke river tungen.

Mælketænder kan slås op i kæben, men kommer ofte ned igen efter et par måneder. De blivende tænders anlæg kan dog være ramt, og det er evt. skader på de blivende tænder, man er opmærksom på.

Har barnet slået en mælketand ud, er det vigtigt, ikke at forsøger at sætte den udslåede tand op igen. Hvis du forsøger at sætte den udslåede tand op på plads, kan du gøre skade på den nye blivende tands udvikling.

Tag altid kontakt til tandplejen, hvis jeres barn slår tænderne. Tandplejen kan vurdere, hvor stor skaden er, og fortælle jer, hvad I kan gøre. Tandplejen udfylder skadesanmeldelse til forsikringsselskabet.

Børn, der har slået tænder løse, bør ikke spise rugbrød, hårde æbler m.m. i en uges tid efter. Derimod er skånekost som grød og lignende i orden.